Velkommen til Pierres hjemmeside

Færre busser til Grindsted er noget skidt. For de unge uddannelsessøgende. For Region Syddanmark, hvor der gerne skulle være udvikling i hele regionen – og ikke bare koncentreret om de store byområder. Det har Leif Krarup og Jesper Dahlmann (VAF 15/11) ganske ret i.

Når partiet Venstre går ind for nedlæggelse af regionale busruter skyldes det da heller ikke den vedtagne regionale udviklingsplan, hvori bl.a. står, at bosætning i tyndt befolkede områder skal fremmes via god infrastruktur.

Det skyldes vel Venstres principper om 1) skattestop (regionen må klare sig med de tildelte kroner) og 2) liberalisme (lad falde hvad ikke kan stå, f.eks. busruter med stort underskud).

En af Venstres unge løver, Anders Tang, har netop i Jyllands-Posten (16/11) skudt med skarpt mod, hvad han kalder “de statsstøttede busser”, idet han understreger, at “det velfærdshungrende” folk skal mærke, hvad tinge koster: “Dette tror jeg til dels vil stoppe den krævementalitet, som gennemsyrer samfundet lige nu”.

Hvis Grindsted således skal bevare buslinjer, kan der være god grund til at gøre op med bastant tilslutning til principperne om skattestop og liberalisme.

Vi kan ikke lovgive os ud af, hvordan embedsmænd må anvende tørklæder o.lign. Det essentielle må være, om påklædningen leder opmærksomheden væk fra det, som er arbejdsopgaven. Her spiller lokale og tidsmæssige omstændigheder ind. Beslutninger om passende brug af tøj og symboler bør derfor træffes decentralt, ikke på Christiansborg.

Hvordan skal f.eks. en lærer eller en sygeplejerske være klædt. Går det an med et fremtrædende stort kors? Med dybt nedringet bluse? Med nærmest gennemsigtig nederdel? Med et stykke bar hud omkring navlen eller ovenover ballerne? Med religiøse, politiske eller andre udsagn på T-shirten? Duer det at være piercet i næsen? Må mænd have store øreringe?

Engang var det forbudt postbude at gå med shorts, hvorimod kvindelige folketingsmedlemmer godt måtte iføre sig hotpants. En jøde i Folketinget bar kalot. Er man fra Enhedslisten frasiges jakkesæt og slips, for det signalerer vel mandsdomination og kapitalisme? En lilla ble kunne demonstrere pædagogens kvindefrigørelse. Tørklæde hos mænd kan signalere seksuelle tilbøjeligheder afhængig af, hvordan det er viklet om halsen – hos kvinder er voldsomme tørklæder tit tegn på, at de vil vise, at de ikke lader sig kue af nogen eller noget.

Små signaler kan vi nok leve med, men ingen beklædning skal forstyrre embedshandlingen.

Skal regionerne afskaffes?

De fem regioner i Danmark skal erstattes af tre statsstyrede sygehusområder: København, Odense og Århus. Det er i hvert fald opfattelsen hos Anker Boye (S), næstformand i Kommunernes Landsforening.

Det undrer mig ikke, at det netop er fra en mand, som i 10 år har været borgmester for den store by Odense, at vi får en sådan udmelding her i marts 2008.

I forbindelse med amternes nedlæggelse er Odense kommune nemlig bl.a. gået i gang med at overtage rub og stub af institutioner på alle sociale områder (handicap, socialpsykiatri, udadreagerende børn og unge). Konsekvensen er, at alle de andre kommuner på Fyn får dårligere betingelser for at drive sådanne institutioner, idet klientgrundlaget bliver reduceret, og eventuelt tilbageblevne institutioner kommer nemt til at ligge milevidt væk, måske i en kommune på den modsatte side af Fyn.

Også for sygehusene går tendensen mod øget centralisering. Det kostede regionalpolitikerne blod, sved og tårer at komme til et kompromis om at skære 13 akutsygehuse ned til 5 akutsygehuse i Region Syddanmark. Skal der kun være et enkelt – som ønsket af Anker Boye – vil begrundelsen for at opretholde regionsstyret selvfølgelig forsvinde.

Vi kan så få statsejede, ganske få sygehuse. Det har vi set på andre, statsstyrede områder. Der er kommet færre byer med selvstændig politikreds, dommerkontor, statsamtforvaltning, skattekontor, seminarium osv. Aktuelt ser også gymnasier, f.eks. Tørring gymnasium, frem til betydelige vanskeligheder med at kunne overleve i en centraliseret verden, når de ikke længere har amterne til at bakke op om en geografisk bredde blandt ungdomsuddannelserne.

Det er derfor nu indvendingerne mod embedsmandsstyre og voldsom centralisering skal komme frem, hvis man ser en fordel i, at borgerne i kraft af deres politiske repræsentanter skal have mulighed for at blande sig i en planlægning af et Danmarkskort, som rummer andet end tre universitetsbyer.