Velkommen til Pierres hjemmeside

Redaktionen har bedt mig om et tilbageblik over arbejdet i Region Syddanmark, her to år efter amternes afvikling 31.12.2006.I forbindelse med kommunalreformen skulle en række opgaver placeres. Mange var bekymrede for, om kommunerne fuldt ud kunne overtage amtsopgaverne. Andre var faste i mæglet på, at der mest muligt kun skulle være to politiske led (kommuner – stat).

Regionerne har derfor fået tildelt en række “amtsopgaver”, men er blevet stækket ved ofte ikke at have særlig beslutningskompetence og kun en fastlåst økonomi, takket være manglende skatteudskrivningsret, men kun rådighed over en bestemt mængde penge til særligt udpegede og adskilte områder.

En regional opgave er miljø og forurening. Særligt fokus har der været på Grindstedværket og Kjærgård klitplantage. Opgaverne her kan kun klares med flere end de tildelte midler. Regionen søger derfor at få flere penge hertil. Samt foretage prioriteringer: Skal strandene være helt rensede nu, eller må noget vente, indtil vi er sikre på, at børn i børnehaver ikke graver i forurenet jord?

For at få gang i hele regionen er det vigtigt at understøtte en række projekter, der satser på udvikling og forandring. Eksempelvis på det kulturelle område eller inden for udviklingen af landdistrikter, så de ikke sygner hen. I vores kommune findes LAG (Lokal Aktions Gruppe) Vejle, hvor bl.a. jeg fra regionen og Tom Skovgård fra byrådet sidder.

Regionerne er også inddraget i den overordnede planlægning omkring uddannelse efter folkeskolen. Men hvor amterne tidligere suverænt kunne afgøre, om Tørring gymnasium skulle overleve, eller om alle gymnasieelever skulle gå på Rosborg eller Rødkilde gymnasium, har regionen nu kun en udtaleret.

Målsætningerne er der imidlertid ikke noget i vejen med. Vi ønsker, at flere unge mennesker skal have en uddannelse (alt for få unge får det i Region Syddanmark). Vi ønsker også, at flere læsesvage skal have voksenkurser i læsning, engelsk og IT. Selv sidder jeg i uddannelsesrådet ved VUC (Voksen Uddannelses Centret) Vejle.

Regionen skal stå for institutioner inden for specialundervisning og sociale specialopgaver, som kræver mere ekspertise, end kommunerne råder over. Undervejs har kommunerne dog vurderet, at de selv burde stå for endnu flere af de tidligere amtsinstitutioner. Vejle har således i stor udstrækning hjemtaget opgaver omkring udviklingshæmmede (Brejning) og socialpsykiatriske bo- og væresteder. Udviklingen er jeg med til at følge som medlem af Det regionale Udviklingsråd og Det særlige udvalg vedrørende psykiatri, socialområdet og specialundervisning.

Det næste store projekt bliver bygning af mere tidssvarende boliger på området. Ikke mindst TV-udsendelsen om forholdene for de udviklingshæmmede på Strandvænget i Nyborg åbnede øjnene for, at der var stærkt brug for ændringer. Embedsmænd kan finde frem til boligers størrelse og placering ud fra arbejdstilsynets krav, VVM-redegørelser m.v. Politikerne skal på banen ved diskussion om, hvad der er et godt liv: Skal de udviklingshæmmede væk fra store institutioner og integreres i parcelhuskvarterer? Eller giver dette ensomhed og ikke gode fællesfaciliteter (når man skal danse, træne sin fysik, se en biograffilm osv.)?

Inden for psykiatrien har vi ændret strategien. Der skal fremover tages udgangspunkt i lokalpsykiatri. D.v.s. borgerne får et center i kommunen, hvor de først henvender, og som skal kunne klare langt de fleste psykiatriske problemstillinger. I få tilfælde vil denne nærinstitution være utilstrækkelig, og man må indlægges eller modtage anden specialbehandling i ens områdes hovedcenter. I Lillebæltområdet vil hovedcenteret blive placeret ved Vejle sygehus.

Også i somatikken har alle de gamle amter fået hvert deres hovedsygehus. Disse akutsygehuse er geografisk placeret således (Odense, Esbjerg, Kolding, Åbenrå), at de dækker en meget stor befolkningsgruppe, hvorved patienter fremover året rundt, døgnet rundt kan blive mødt af speciallæger inden for en bred vifte (medicin, kirurgi, neurologi m.v.). Selvfølgelig vil nogle få en længere transport. Men færre vil blive kørt fra ét sygehus til et andet, færre vil skulle vente til normal dagarbejdstid inden opstart på specialistbehandling, flere vil – ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger – overleve og få et godt liv.

Som eneste politiker fra Vejle kommune har jeg talrige gange været ene om at sikre, at også Vejle-vinklen kom frem og indgik i regionsrådets beslutningsgrundlag. Dette har været hårdt arbejde. På den anden side er det også centralt at erkende, at beslutninger i regionsrådet ikke må være ren og skær sognerådspolitik, og som medlem af et politisk parti skal man kunne indse, at man nogle gange bør bøje af, for at partiet ikke kommer til at fremstå komplet uharmonisk og disorganiseret – med deraf følgende svære vilkår for bl.a. de politiske ledere, når de skal forklare, hvad partiets politik egentlig er.

Det kan lyde tosset: at gå imod et velfærdsgode. Jeg vil imidlertid gerne begrunde min stillingtagen.

Hedensted kommune har sammen med andre kommuner fundet på, at den vil belønne de ansatte ved at tildele dem en sundhedsforsikring, så de kan komme forrest i køen til undersøgelse og behandling, hvis de skulle blive syge. Og dermed hurtigere tilbage til deres arbejde, takket være sygeforsikring og private hospitalers hjælp.

Hermed krænkes imidlertid ideen om fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Det er de ansatte, som kommer på A-holdet. Kommunens øvrige borgere tilhører B-holdet. Børn, svagelige, arbejdsløse og pensionister har selvfølgelig ikke en jordisk chance for at komme på A-holdet.

Følger alle kommuner tanken i Hedensted, vil vi i Danmark stå med et privat sundhedsvæsen, som i endnu større udstrækning er finansieret af offentlige skattekroner, og vi vil i den grad have fået et A-hold og et B-hold.

En anden konsekvens er, at sygeplejersker, læger og andet sundhedsfagligt personale søger væk fra de offentlige sygehuse for at gøre tjeneste på privathospitalerne. Disse har ikke samme uddannelses-, forsknings- og informationsforpligtelser som de offentlige sygehuse, hvorfor de smyger sig uden om udgifter hertil og kan aflønne deres personale til en højere takst. Skævvridning i sundhedsvæsenet har taget en markant form.

De offentlige sygehuse vil med personaleafgangen – eller blot følger af manglende interesse for merarbejde (aflønnes jo med lavere timesats end privathospitalernes) – få særdeles svært ved at klare opgavevaretagelsen. Og det gælder ikke blot efter en lang strejke fra sundhedskartellets personaler! En ond cirkel er i fuld gang.

På denne vis er der megen sandhed i folketingsmedlem (S) Mette Frederiksens tese 4: “Velfærden skal hellere være fælles end privat”.

De fem regioner i Danmark skal erstattes af tre statsstyrede sygehusområder: København, Odense og Århus. Det er i hvert fald opfattelsen hos Anker Boye (S), næstformand i Kommunernes Landsforening.Det undrer mig ikke, at det netop er fra en mand, som i 10 år har været borgmester for den store by Odense, at vi får en sådan udmelding her i marts 2008.

I forbindelse med amternes nedlæggelse er Odense kommune nemlig bl.a. gået i gang med at overtage rub og stub af institutioner på alle sociale områder (handicap, socialpsykiatri, udadreagerende børn og unge). Konsekvensen er, at alle de andre kommuner på Fyn får dårligere betingelser for at drive sådanne institutioner, idet klientgrundlaget bliver reduceret, og eventuelt tilbageblevne institutioner kommer nemt til at ligge milevidt væk, måske i en kommune på den modsatte side af Fyn.

Også for sygehusene går tendensen mod øget centralisering. Det kostede regionalpolitikerne blod, sved og tårer at komme til et kompromis om at skære 13 akutsygehuse ned til 5 akutsygehuse i Region Syddanmark. Skal der kun være et enkelt – som ønsket af Anker Boye – vil begrundelsen for at opretholde regionsstyret selvfølgelig forsvinde.

Vi kan så få statsejede, ganske få sygehuse. Det har vi set på andre, statsstyrede områder. Der er kommet færre byer med selvstændig politikreds, dommerkontor, statsamtforvaltning, skattekontor, seminarium osv. Aktuelt ser også gymnasier, f.eks. Tørring gymnasium, frem til betydelige vanskeligheder med at kunne overleve i en centraliseret verden, når de ikke længere har amterne til at bakke op om en geografisk bredde blandt ungdomsuddannelserne.

Det er derfor nu indvendingerne mod embedsmandsstyre og voldsom centralisering skal komme frem, hvis man ser en fordel i, at borgerne i kraft af deres politiske repræsentanter skal have mulighed for at blande sig i en planlægning af et Danmarkskort, som rummer andet end tre universitetsbyer.

Hej Pierre.

Min kone og jeg er uenige. Hun synes, det er i orden at bilde vores snart 3-årige datter ind, at der findes en julemand. Men det er jo løgn, og vi er ellers 100 % enige om, at vi skal være ærlige over for hinanden. Hvilken tiltro vil et barn få til sine forældre, hvis de er fulde af løgn? Og hvordan vil det kunne skaffe sig venner og begå sig i livet, hvis det har lært, at det er OK at lyve?

Hilsen Lars

 
Kære Lars

Selvfølgelig har du grundlæggende ret. Børn skal opdrages til ærlighed, og forældre er her de mest betydningsfulde rollemodeller.

På den anden side er det også vigtigt at skelne mellem den løgn, som fremsættes for personlig vindings skyld, og den usandhed, som har et andet formål.

Snak om julemanden hører til den anden slags. Det drejer sig om fantasi og leg. Fra vi er ganske små, er vi fascineret af, at ikke alting er som vi umiddelbart tror. Tænk blot på borte-tit-tit legen, hvor det sjove og spændende er, at mors ansigt hele tiden er til stede, også selv om man ikke kan se det, når det dækkes af hendes hænder. Hvilken vidunderlig leg!

En dag opdager jeres datter, at I har løjet over for hende om julemanden. Men hun vil ikke se ondt til jer af den grund. Tværtimod. Hun vil glæde sig over at have forældre, som ikke kun er alvorlige og nøjagtige, men som også kan gå ind for sjov og udfoldelse af fantasi.

Et godt liv er et liv fyldt med drømme og fantasier. At en julemand kan ride hen over himlen med rensdyr spændt for slæden. At en julemand kan få sin tykke mave igennem skorstenen for at fylde julesokken med slik. At man kan få sine ønsker opfyldt. At julemanden kan gætte, hvad man ønsker sig.

Livet bliver først gråt og trist, når håb lades ude, når drømme bliver mast, når fantasi bliver latterliggjort. Så husk endelig – med smil i øjet – at frydes over, at jeres barn endnu ikke er voldsomt spoleret af en verden, hvor kun facts tæller.

Venlig hilsen og god jul fra Pierre

Kære Pierre

Min teenagedatter retter sig ikke efter vores aftaler. Når vi f.eks. har aftalt et hjemkomsttidspunkt efter en fest, kan hun godt finde på at dukke op lang tid efter. Og jeg ligger uroligt spekulerende i sengen uden at kunne falde i søvn. Tidligere havde vi ikke de problemer. Hvad gør jeg?

Venlig hilsen Den ulykkelige mor.

Kære ulykkelige mor

Først skal du granske hjerne og hjerte. Er de indgåede aftaler mellem ligeværdige parter+ Eller er der nok mest tale om, at du har fået din vilje, og din datter reelt har sagt ja for at få afsluttet diskussionen?

Ønsker din datter at komme hjem kl. 2 om natten, og I ender med et kompromis, der siger kl. 24, kan det se ud som en aftale; men reelt har din datter måske følt, at hun ikke havde noget andet valg.

Prøv at finde ud af de konkrete baggrunde for dit valg, f.eks. af hjemkomsttidspunkt. Er du bange for, at hun ikke kommer i skole næste dag. At hun kommer i dårligt selskab (hash, alkohol, kriminalitet). At hun dyrker sex. At hun bliver voldtaget. At naboerne tænker, at du ikke har greb om forældreopgaven?

Dernæst er det disse baggrunde, I skal diskutere – og helst finde en afklaring af eller løsning på. At komme rettidigt i skole er vel en opgave, som et stort barn påtager sig, hvis det er voksent nok til at komme hjem sent om natten. Eventuelt via vækkeur eller én vækning af forældrene.

At blive voldtaget kan måske effektivt forebygges ved, at du allierer dig med nogle andre pigers forældre, så I på skift henter pigerne ved festens ophør.

At kaste sig uhæmmet ud i sex, alkohol og stoffer er jo ikke en oplevelse, som din datter reelt har lyst til. Hun kan sikkert forklare dig, hvordan hun agter at undgå dette, og du kan understøtte hendes fornuftige jeg i dine kommentarer. Frem for at udtrykke mistillid til hendes dømmekraft og dermed være medskabende af en personlighed, som ikke rummer naturlig dømmekraft, og som man ikke skal stole for meget på.

Hvis først ens mor nærmest synes “at være med på den værste”, vil de fleste fornuftigt opdragne teenagedøtre blive lidt forskrækkede, selv søge grænser og f.eks. foreslå afhentning allerede kl. 1.30. Hermed har vi fået skabt en god mening, nemlig at det unge menneske ansvarliggøres, moderens rolle bliver at understøtte ens næsten voksne barn heri.

Venlig hilsen Pierre

Kære Pierre

Vi har flere gange oplevet, at vores 11 år gamle dreng har stjålet. Ikke ude, men hjemme hos os selv. Det er jo slet ikke noget, vi kan tolerere, og vi spekulerer på, om han er ved at udvikle sig til en kleptoman.

Tidligere drejede det sig om slik og små ting, vi havde i huset. Sidst var det imidlertid 500 kr. fra en skuffe. Dem brugte han på at købe et par designer-jeans!!

Det skulle være helt unødvendigt, for hans bedste overøser ham med penge og gaver, og vi har aldrig selv gået op i mærkevarer. Hvad gør jeg?

Venlig hilsen Britta

Kære Britta

Det er ret almindeligt, at store børn kan være langt mere fokuseret på materielle ting, end forældre finder rimeligt eller forståeligt. Vi kommer imidlertid ikke uden om, at jævnaldrendes mening og kommentarer tæller mere end forældrenes i en række henseender. Det er ikke sjovt at få bemærkninger om, at det underbuksemærke, som titter op bag linningen på hængebukserne er et “Føtex-mærke” og altså ikke det, “man” bruger.

Forældre har her en glimrende lejlighed til at teste deres egen tolerance. Accept af ukendte mærker – såvel som mærker, der er “in”. Accept af at nogle bruger få penge på tøj, andre mere.

Mit forslag er, at I pejler jer frem til et passende tøjbudget (hvad der bruges til store danske børn år 2008). Det sætter I jer ned med drengen og fortæller, at han kan disponere over hver måned. Han må selv bestemme, hvad der skal købes for pengene, men I vil gerne følge med ham i gågadens butikker, hvis han ønsker jeres selskab.

Hermed får han lejlighed til at demonstrere sin viden om mærkevarer, om de gode butikker, om sin evne til at kunne tælle. I får lejlighed til at understøtte ham i hans selvværd, kloge beslutninger, gode muligheder for ikke at falde uden for gruppen, når han køber sådan noget tøj. Herefter kan I glemme alt om kleptomani.

Venlig hilsen Pierre

Befolkningen i Region Syddanmark kommer hurtigt i behandling. Og det er helt henne i skoven at hævde (som Bent Bach gør 22/9), at patienter risikerer at dø på grund af (socialdemokratisk) ideologi.

I Region Syddanmark er der et borgerligt flertal, og beslutningen om ikke at anvende Hjertecenter Varde skyldes hverken ideologi eller pris. Men regionsrådet har lagt vægt på, at Odense Universitetshospital vil få for lidt erfaring med komplicerede hjertelidelser, hvis også Hjertecenter Varde skal behandle syddanske hjertepatienter.

Befolkningen i Region Syddanmark kan endvidere glæde sig over, at når Folketinget om få uger sætter det udvidede frie sygehusvalg ud af kraft, vil syddanskere fortsat kunne blive behandlet på privatsygehuse, hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan følge med.

Som den første region indfører Region Syddanmark nemlig sin egen behandlingsgaranti. Den sikrer borgerne hurtig behandling. Garantien er afhængig af, hvor alvorlig sygdommen er. Bl.a. vil kræft- og hjertepatienter komme til hurtigere end én måned.

Det har været en glæde for Socialdemokraterne at notere, at de borgerlige partier har været enige i, at vi skal hurtigt i behandling, og at denne skal være kvalitetsbehandling foretaget af læger med solidt erfaringsgrundlag.

Flere patienter skal undersøges og behandles på Vejle sygehus. Derfor bruges 110 millioner kroner på 650 nye parkeringspladser (550 til somatik og 100 til psykiatri).

Sygehuset vil få overført døgnsengepladser fra Fredericia sygehus, dagklinikken fra Give sygehus, såvel børne- som voksenpsykiatrisk afdeling fra Kolding sygehus.

På den måde sætter Regionsråd Syddanmark fuld fart på at få udbygget Vejle sygehus på 4 områder: 1) akutsygehus (!) for det medicinske område, 2) større kapacitet vedrørende kræft, 3) stort, nybygget psykiatricenter for hele Lillebæltsområdet, 4) flere planlagte medicinske og kirurgiske aktiviteter.

Størst bliver udgiften til psykiatricentret; men der bliver også kæmpe millionbevillinger til en ekstra etage på den dagkirurgiske bygning og til omdannelse af lokaler til kontorer, møder og ambulatorier. Bl.a. skal vi have en moderne, døgnbemandet skadeklinik til at klare alle almindelige småskader.

Vejle sygehus bliver derved fremtidssikret af regionsrådet. Endnu flere får glæde af sygehusets høje kvalitet.

Flere penge til busser, lægeambulancer og psykiatri. Den socialdemokratiske regionsrådsgruppe har spillet ud med ændringsforslag i forhold til Region Syddanmarks budget for 2009.

Socialdemokraterne foreslår, at der afsættes en pulje på 10 mill. kroner til forbedring af indsatsen på psykiatriområdet. Det er nemlig vigtigt, at kvalitet og ventetid inden for psykiatrien ikke bliver sat i anden række i forhold til somatikken.

Endvidere foreslås afsat en pulje på 10 mill. kroner til det præhospitale område. Altså en styrkelse af indsatsen i tiden før syge- og ulykkesramte mennesker fra afsides områder når frem til sygehuset. Ved effektiv bemanding og udstyr i lægeambulancer m.v. er der bedre håb for patienternes liv og helbred.

For det tredje skal der gøres en ekstra indsats for at forbedre bustrafikken. Mange har ikke egen bil og er derfor afhængig af offentlig transport. Denne skal derfor sikres et ekstra driftsbeløb på 10 mill. kroner samt 2 mill. kroner til en udredning af, hvilke muligheder regionsrådet har for at sikre en god busdrift inden for den nuværende lovgivning.

Mon ikke også andre partier vil bakke op om Socialdemokraternes forslag, når anden budgetforhandling finder sted?

Undersøgelse og behandling af kræft sker med ekspresfart i Region Syddanmark. Ugeskrift for Læger har netop (17/3) rost regionen: “Mest markant var tal fra Region Syddanmark, hvor næsten ni ud af ti cancersuspekte nu får et udredningstilbud inden for 48 timer efter henvisning fra egen læge … fremdriften er imponerende”.

Denne topplacering har regionen opnået ved at effektivisere såvel arbejdsgange som teknologi. Således kan egen læge aftale første konsultation på sygehuset, mens patienten sidder hos ham. Lægerne bliver betalt for “rent bord princip”, d.v.s. bliver på deres hospital, indtil patienten er udredt. Alt nødvendigt apparatur skal altid være i nær fysisk afstand. Alle ansøgninger er blevet imødekommet.

Derfor udtaler formanden for lægeforeningen: “Det er for en gangs skyld lykkedes politikerne og sundhedsvæsenet at tale til den faglige begejstring, og det har virkelig flyttet noget”.

Eftersom 1/3 af alle danskere vil få kræft, før de fylder 75 år, er det godt at bo i en region med “X-factor” på kræftområdet.