Velkommen til Pierres hjemmeside

Hurtig lægebehandling er godt. Ingen tvivl om det. Men den politiske beslutning om, at der skal være 1 måneds ventetidsgaranti frem for 2 måneders ventetid her fra 1. oktober er ikke nødvendigvis kun af det gode.

Problemet er ikke mindst, at når nogle grupper bliver opprioriteret, må andre nødvendigvis nedprioriteres. Især patienter uden stor bevågenhed kommer i farezonen.

Således udgør gruppen af ældre og svagelige patienter på de medicinske afdelinger en gruppe i hastig vækst som følge af den befolkningsmæssige udvikling. Det er patienter, som ikke råber højt, men for hvem hurtig udredning, behandling og rekonvalescens er centralt for et godt liv.

De kan langt dårligere end borgere med sportsskader, åreknuder, knæproblemer, grå stær m.v. henvises til behandling i udlandet eller på danske privatklinikker. Faktisk kan det for visse lidelser, f.eks. nogle former for rygsmerter, være en fordel at vente lidt med operation, fordi nogle problemer reduceres eller forsvinder over tid.

Når det ikke er en lægefaglig bedømmelse, men en politisk afgørelse, hvor hurtigt patienter efter en udredning skal i behandling, kommer de sygeste patienter ikke nødvendigvis i første række.

De private hospitaler vil få kronede dage, og da udgifterne hertil skal komme fra den af regeringen fastlåste sum til lægebehandling, må pengene tages fra de offentlige sygehuse.

For at undgå/mindske dette vil regionerne selvfølgelig søge at overholde behandlingsgarantien ved at udbygge kirurgien (privathospitalernes hovedfunktion – takket være ukomplicerede undersøgelses- og behandlingsopgaver) frem for medicinske afdelinger (uden reel konkurrence fra privatklinikker – i kraft af sygdommenes komplekse karakter).

Pierre Topaz

Regionernes død er nært forestående. I hvert fald udtalte vicestatsminister Bendt Bendtsen på de konservatives landsmøde først på efteråret, at hvis ikke regionerne her og nu oppede sig, var deres dage talt.

Imidlertid er det forbavsende, at et medlem fra den regering, som selv har besluttet, at der skal være regionsstyre fra 1.1.2007, har en forventning om, at alt er faldet på plads allerede 9 måneder, efter at regionerne har påbegyndt deres funktion.

For det andet mangler der helt og aldeles en sandsynliggørelse af, at landets sygehuse bedst styres fra København. Har de bedre jurister, økonomer, politikere dér – eller hvad er det, som København har, og som ikke findes i Århus, Odense, Ålborg osv.?

Først amterne og nu regionerne har intensiveret sundhedsvæsenet så meget, at der bliver undersøgt og behandlet langt flere patienter nu end nogensinde tidligere. Og det på trods af, at indgåede overenskomster på arbejdsmarkedet har bevirket, at læger skal erlægge langt færre arbejdstimer i deres job nu end for år tilbage (vagtarbejde m.v. skal afspadseres frem for udbetales).

Faktisk har der været alt for få læger, siden daværende undervisningsminister Bertel Haarder skar kraftigt ned på antallet af medicinstuderende.

Hvis regeringen derfor virkelig vil det bedste for patienter og regioner, bør den sørge for, at der må indskrives et markant øget antal studerende på medicinstudiet med det til følge, at vi senere får flere læger.

Pierre Topaz

Der skal postes flere penge i sundhedsvæsenet. Men hvor mange? På Danske Regioners generalforsamling blev til sagt, at 100.000.000.000 kr. skal tilføres de danske sygehuse over en 10-årig periode, så sundhedsvæsenet bliver i verdensklasse.

Forklaringen på ønsket om de mange penge skal i stor udstrækning findes i vores samfundsudvikling. Tidligere var borgerne ydmyge og positivt overraskede over den rivende udvikling af velfærdssamfundet.

Nu til dags er borgeren snarere ”en krævende forbruger”. Den økonomiske vækst i samfundet har pustet forventningerne op, hvorfor: ”Vi må have råd til mere velfærd”.

Inspireret af ungdomsoprøret i 1968 ifølge med langt højere uddannelsesniveau har vi endvidere fået et antiautoritært oprør, hvorefter borgerne kræver deres ret: ”Du skal ikke finde dig i noget”.

Politikerne taler forbrugernes forventninger endnu højere op. Findes der en medicin, undersøgelse eller behandling, må den ikke nægtes borgeren: ”Hvordan skulle jeg så kunne genvælges?”

Endelig bliver tanken om, at kunden i velfærdsbutikken altid har ret forstærket af medierne, som praktiserer ”den moderne forbrugerjournalistik”. Den sælgende historie omhandler en bruger, som ikke har fået det bedste, men er blevet klemt i ”det onde system”.

Der er i sandhed udfordringer for sundhedsvæsenet i at leve op til forventningerne om højere kvalitet.

Kære Pierre.

Min kone sidder og græder, for hun er blevet skubbet ned ad trappen. Vores søn på 15 år tændte af, da hun sagde, at han godt kunne gå til eksamen, selv om computeren var gået ned og ikke kunne anvendes som skrivemaskine. Det burde ikke være et uoverstigeligt problem i stedet at anvende en ”gammeldags” kuglepen.

Han truer endvidere med at ødelægge vores sommertur til Spanien. Også selv om netop hans alder og præferencer er blevet indtænkt i planlægningen. Her i sidste øjeblik har han meddelt, at han nægter at tage med. Men vi tør ikke lade ham være alene tilbage.

Frustreret far

Kære frustrerede far

Det er meget svært at være forælder, når ens barn er blevet så stort, at man ikke længere ”kan bøje begge ender sammen på det”. Og når det er ganske ligeglad med, at det generer forældrene, udøver vold, ødelægger forventningens glæde m.v.

At dykke ned i mulige årsager til, at det nok er gået galt nogle steder under opvæksten, giver ikke en bedre harmoni i familielivet her og nu. Ens fiasko i så henseende må erkendes, og du må nok sluge en kamel eller to, hvis det skal gå mere gnidningsfrit fremover. For selvfølgelig kan det opfattes uretfærdigt og urimeligt at føje sig for en række af din søns ønsker. Men det er nu engang det, jeg vil anbefale.

Først og fremmest skal han generelt overlades mere ansvar for eget liv. Vil han eksempelvis ikke til eksamen på de givne betingelser, må han drage den konklusion. Det er nemlig ikke værd at risikere liv og lemmer ved at gå imod hans ungdommelige konklusionsdragning. I den sammenhæng kommer det gamle mundheld til sin ret: Hvis man ikke vil høre, må man føle.

Søg også at forlige dig med, at han nok om ganske få år flytter hjemmefra. Så kan I f.eks. om sommeren udfolde jer helt efter egne forestillinger i Spanien eller hvor det nu skal være. Indtil da kan I med fantasiens hjælp finde frem til, hvordan gode sommeroplevelser m.v. kan udfolde sig med afsæt i hjemmeadressen.

Har I behandlet jeres søn godt hidtil – i hvert fald i store træk – vil han kunne overraske positivt og blive mildere stemt over for fornuftige synspunkter. Tildeling af øget ansvar og oplevelse af, at ens ønsker bliver taget alvorligt, vil nemlig nemt kunne blødgøre indestængte aggressioner med mulighed for at frigøre lyst til også at komme andre i møde.

Venlig hilsen Pierre

Vejle sygehus er landets bedste og vil også fremover være et stort super sygehus med kvalitet i top og attraktive arbejdspladser.

Personalet på Vejle sygehus roser Region Syddanmarks nye sygehusstruktur. Læs samarbejdsudvalgets høringssvar på regionens hjemmeside!

Sundhedsstyrelsen er godt tilfreds med regionens fordeling af opgaver ud fra regionens geografi og sygehusenes styrkesider. Læs på hjemmesiden.

Alle regionrådsmedlemmer på nær Enhedslistens repræsentant stemte for sygehusstrukturen med Vejle som specialsygehus og Kolding som akutsygehus. Og Enhedslisten pegede ikke på Vejle frem for Kolding. Selv om en eller to havde brudt partidisciplinen og stemt anderledes, ville der således have været et massivt flertal for det besluttede.

Vejle sygehus skal fortsat have skadefunktion. Og alle de opgaver, som sygehuset især er kendt for: kræft, øjensygdomme, psykiatri m.v. Og med de metoder, som sygehuset har høstet de mange stjerner for: elektive (ikke akutte) opgaver, hvor man kan planlægge gode og effektive behandlingsforløb.

Besværet med de pludseligt opståede skader overlades til Kolding sygehus, hvor ekstra mange specialister står klar ved trafikulykker og andre alvorlige skader. Netop på området ortopædkirurgi har Kolding sygehus høstet særlig anerkendelse. Til gavn for alle dem, som har akut brug for denne hjælp.

Også fremover vil Vejle sygehus således være et rigtig stort kvalitetssygehus, som med mange stjerner vil lyse op som Region Syddanmarks diamant.

Der er da heldigvis grænser for, hvor tosset verden kan være.

Til det sidste kæmpede jeg for at gøre Vejle sygehus til akutsygehus i Region Syddanmark. Det ville selvfølgelig være nr. 1 for unge som gamle i Vejle kommune at kunne komme hurtigt og nemt på sygehus. Og det ville være pragtfuldt, hvis Vejle sygehus` anerkendte kvalitet kunne blive endnu flere patienter til gavn ved at lade sygehuset vokse – om end der jo ikke er nogen garanti for, at kvaliteten kan holde, hvis et sygehus får volumensyge.

Undervejs i den politiske proces stod det imidlertid klart, at Vejle sygehus måske ikke endte med at få akutfunktion. Parallelt med at understøtte muligheden for at gøre Vejle sygehus til akutsygehus valgte jeg derfor at arbejde for at styrke sygehuset på andre områder.

Her er det gået ganske fornuftigt. På kræftområdet skal sygehuset udbygges og udvikles, så endnu flere patienter vil blive undersøgt og behandlet af det dygtige personale. Det er meningen at tilføre patienter fra Region Midtjylland og alle egne af Region Syddanmark.

Vejles psykiatriske afdeling er netop af sundhedsmagasinet Dagens Medicin udnævnt til en afdeling, som kaster særlig glans over sit sygehus. Denne afdeling skal nu være dobbelt så stor og dække hele trekantsområdet. Der skal tilmed bygges et helt nyt psykiatrisk center.

Vejle får tilført den børnepsykiatriske afdeling, man mistede for 5 år siden, og der sker en ophævelse af de nuværende psykiatrigrænser, som ellers helt uacceptabelt for Vejles psykisk syge børn og unge bestemte, at de skulle behandles i Center Vest (Esbjerg).

Endelig oprettes en skadeklinik (det sker f.eks. ikke i Fredericia) med specialuddannede sygeplejersker, som kan klare ca. 85 % af de henvendelser, som en normal skadestue modtager.

Så selv om sygehuset afgiver 3 afdelinger (traume, neurologi, øre/næse/hals), forbliver personaleantallet nogenlunde uændret. Fremover får altså lige så mange patienter og personaler som nu gavn af sygehusets gode kvaliteter.

I det omfang at sygehusdirektør Per Askholm Madsen måtte være fremmer af effektive patientforløb kan borgerne i trekantsområdet se frem til, at han nu bliver øverste direktør for sygehusene i det meget store Lillebæltsområde.

Midt i frustrationen omkring manglende akutstatus er der altså også en række fornyelser at glæde sig over.

Jan Køpke Christensen ønsker at fremstille regeringens skattelettelser på 9,5 mia. kr. som en sejr for de konservative (VAF 5/9). Men fakta er, at de konservative er blevet ydmyget.

Deres mærkesag med nedsat topskat blev der ikke noget af, og ophævelsen af mellemskatten (3,75 mia. kr.) finansieres næsten fuldt ud ved, at arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. ikke nedsættes til 7,5 pct. som det ellers var aftalt (provenu: 3,25 mia. kr.).

Finansieringen af skattelettelserne stammer i øvrigt fra afledte højere indtægter fra moms og punktafgifter samt øgede energiafgifter.

De konservative kalder det lettelser. Vi andre kalder det omlægninger. Pengepungen er da ligeglad med, om det hedder skatter eller bidrag, moms og afgifter.

Pierre Topaz

Regionsrådsmedlem (S)

Mylius Erichsensvej 10

Vejle

Takket være de netop rejste krav om akut behandling af hurtigt fremadskridende kræftsygdomme står Vejle Sygehus ekstra stærkt, når det her i efteråret 2007 skal afgøres, hvilke akutsygehuse der skal være i Region Syddanmark fremover.

Det er nemlig kendt viden om, at Vejle Sygehus bedre end andre er i stand til at gennemføre hurtige, sammenhængende undersøgelses- og behandlingsforløb (”pakkeløsninger” afkorter ventetider).

Vejle Sygehus er i øvrigt anerkendt for rigtig meget behandling pr. omkostningskrone – måske fordi det er nemmere at være organisatorisk effektiv med en størrelse som Vejle Sygehus frem for f.eks. Odense Universitetshospital.

Det er i 11. time, men ikke for sent: Husk at give din mening til kende i den af Region Syddanmark iværksatte høring om antal og placering af regionens sygehuse.

Pierre Topaz
Regionsrådsmedlem (S)
Mylius Erichsensvej 10
7100 Vejle